Tjalfe
Forside She who must . . . Sømosegård Tjalfe 23-08-2003 Links

 

 

Min første dag alene hjemme.

Tirsdag den 17. april. I dag var der noget, der var anderledes. Min mor stod op og tog tøj på. Da jeg ville lege, ville hun slet ikke være med. Jeg synes ellers selv, jeg er blevet god til at sige vov. Så kom min storesøster, og ham med den sjove med det hvide, strit hår, og de ville heller ikke lege. Der plejer ellers ALTID at være en eller anden der gider at lege med mig. Lige pludselig gik de alle sammen undtagen min far, men han læste bare i den tykke avis bunke…. KEDELIGT….. Lidt efter gik han også. Så var der kun min storebror tilbage, ham vil jeg SÅ gerne lege med, men han synes vidst, jeg er lidt barnlig. Lige gyldigt hvor meget jeg gøede af ham, gad han ikke spæne rundt med mig. Pludselig stod min anden storesøster der. Hun så lidt træt ud. og hun sagde bare av, når jeg hoppede op af hendes bare ben. Hun gad heller ikke lege med mig, men spiste bare noget mad oppe på det bord, jeg ikke kan se op på. Så blev jeg træt og sov ½ time. Jeg opdagede slet ikke at min storebror fik lidt af hendes morgen mad. Jeg blev vækket af en forfærdelig larm. Klaverspil. Jeg for rundt for at finde nogen, mne jeg kunne ikke finde dem. Så fandt min storesøster mig, jeg mistænker hende lidt for at have lavet den larm. Nå, men vi gik en tur ud i haven, hvor jeg lige kunne presse en lille tissetår ud. Så gik vi en tur rundt om søen uden snor, det var rigtig skægt. Jeg opdagede endda at jeg kunne klø mig uden at vælte omkuld. Så er man ved at være stor!! På et tidspunkt blev jeg væk, men jeg fandt de andre igen. Jeg blev slet ikke bange, selvom jeg måske kom til at pibe lidt. Men min storebror og søster var heldigvis ikke gået fra mig. Da vi kom hjem i haven kunne jeg lige tisse lidt mere. Så kom vi ind, og storebror fik et ben, og jeg fik noget mad. Det var bare guf. Jeg havde stadig kræfter tilbage og gik i gang med at tæske min and. Den er nu lidt dum, den slår aldrig tilbage, eller er det bare, fordi jeg er så sej!? Nu ville storesøs have mig til at lave en lille lort i haven, men jeg gad ikke. Jeg var ude på skæg!!!! Jeg slæbte to rådne rødbeder ind i stuen og ruskede dem så de dækkede hele gulvtæppet. Orj, hvor blev hun gal. Hun hentede 27 stykker køkkenrulle og smed de bløde rødbeder i skraldespanden, så hentede hun en larmende ting, og der blev helt rent igen. Hun var hurtig, og lige pludselig gik hun også. Nu var jeg træt. Der var kun min storebror og jeg tilbage, men pyt nu måtte jeg sove. ZZZZzzzzzzzzzzz..

Venlig hilsen
Tjalfe

p.s. Da min mor kom hjem, havde jeg bare gået rundt med min fars sutsko og lavet en lille tissetår, var det ikke flot????

pss /Bir

Højreklik på billedet - og vælg "Anvend billedet som baggrund på skrivebordet":