DAF Silkeborgs hjemmeside - topmenu



Træning
¤ Nyt medlem
¤ Træningstider
¤ Træningsmål
¤ Træneruddannelse
¤ Træningsplads
¤ Husk
¤ Træningsfif
¤ Kontingent
 

 


Husk
Når du kommer til træning med din hund, er der ting, som det kan være praktisk at huske at tage med.

Hunden
- Er iført fast halsbånd og line (ikke flexline)

Føreren
- Fornuftig fodtøj
- Overtøj, der kan tåle at blive vådt og snavset
- Godbidder (mange, små og gode)

Parkering
Parkering skal foregå på P-pladsen langs grusvejen.



Efter endt træning er der kaffe/the i Hundehuset. Hundene skal med ind. Hundene skal forholde sig i ro og må ikke lege indendøre. Kaffe og the er gratis. Øl og sodavand kan købes. Der må meget gerne medbringes kage. Her kan der stilles spørgsmål i al almindelighed og til selve træningen.

Skovflåter
Foreningen anbefaler at hunde behandles med Bayvantic i skovflåt perioden, det vil sige når det ikke er frostvejr. Bayvantic forhindrer i de fleste tilfælde skovflåter i at bide og forebygger således de flåtbårne sygdomme: Borrelia, Anaplasmose og TBE. Bayvantic virker selv om hunden bader og kan bruges til hvalpe fra 8 ugers alderen. Selvom hunden er behandlet med Bayvantic skal man altid fjerne eventuelle skovflåter og kontakte sin dyrlæge, hvis hunden viser tegn på sygdom.  (26.09.2011)


Træning
- Mød altid mindst 15 min. før træningen begynder og luft hunden så den kan vende sig til stedet inden træningen går i gang.

- Undlad at fodre hunden 2-3 timer før træningen begynder. Der er ingen hunde der dør af sult fordi måltidet bliver skubbet. Derimod er hunden mere motiveret for de godbidder vi lokker med. En fuld mave før træning kan medføre mavedrejning. Mavedrejning kan medføre døden og vil altid kræve akut og hurtig dyrlægehjælp.

- Træn lidt hjemme hver dag. 4 x 10 min. træning hver dag giver dig samvær med din hund og lærer din hund at være lydhør for dine signaler. Husk hunde lærer kun ved gentagelse på gentagelse.

- Har du problemer med din hund så spørg dine instruktører. Kan vi ikke svare med det samme vil vi give svar næste træningstime.

- Det er en fordel hvis man kommer alle gange idet der hver gang vil blive indlært noget nyt som senere vil blive repeteret. Kan man ikke selv møde op er man velkommen til at sende en anden fra hustanden i stedet for.

- Er du forhindret i at komme, bedes du melde afbud til en af dine instruktører

- Alle hjælper til med at rydde op indendøre efter endt kaffe.

- Hundehøm-hømmer skal samles op og smides væk. Der findes hundeposer og affaldsspande.

- Hunden SKAL holdes i snor på træningsområdet og må kun slippes løs efter instruktion fra instruktøren.